"Jeg har tjent tusindevis at kroner på nettet hver måned"
"Det er så nemt at tjene penge på nettet"
Minder udsagnene om noget du har læst før? Det er i hvert fald sådan jeg ofte synes, at det fremstår på mange sites jeg kommer forbi. Men fra starten har denne side haft til formål at informere korrekt omkring mulighederne for at tjene penge på bl.a. Internet og jeg er fortsat stolt over, at jeg ikke lod mig rive med at Henrik Bruhns numre (modsat mange andre).
I denne artikel vil jeg godt fortælle lidt om én af de største og ældste virksomheder der kan blive din partner til at tjene mange penge. Faktisk ser det ud til, at nogle kan lave flere hundrede tusinde Amerikanske Dollars; men. Der er to men'er her: 1. Dollarkursen falder og falder, så din indtjening bliver mindre hver. 2. Jeg har haft en ClickBank konto i ... lang tid, vist nogle år - i hvert fald over et år; men jeg har ikke tjent én Dollar endnu.
Jeg siger ikke hermed, at det er umuligt at tjene penge - og mange penge med ClickBank, blot at det altså ikke er lykkedes for mig ... endnu.
Desværre er det endda også sådan, at ClickBank kun udbetaler via check... endda udstedt i amerikanske dollars. Du kan selv vælge, hvor mange penge du skal have tjent, inden du får udbetalt fra ClickBank - fra 10 $ til 100.000 $.
Det er meget rart, for det koster en formue at indløse en check udstedt i amerikanske dollars hos danske banker. Priser på 150 kr. pr. check er fundet hos flere banker.